Hvis du ikke kan forklare det simpelt, så har du ikke forstået det godt nok

Albert Einstien er blevet citeret for at sige “If you can´t explain it simply, you don´t understand i well enough.”

Ledelse bliver tit beskrevet, med mange komplicerede teorier og eksempler på hvad du skal gøre for at blive god til ledelse. Udfordringen, med mange af de god “råd”, som vi bliver præsenteret for gennem medier og uddannelser, er tit at de umiddelbart virker ok lette at forstå, men når det kommer til at udføre dem i det virkelige liv, som leder, er det ikke så let endda.

Hvis et “godt råd” ikke er forklaret, så jeg direkte kan gå ud og udføre det, hvad er det så vær?

Endnu engang har jeg tilegnet mig viden, uden at kunne lave en forandring – jeg har tilegnet mig teoretisk og ikke praktisk viden.

 

Hvad nu hvis det egentligt var meget lettere end vi går rundt og forestiller os, men vi bare griber det forkert an?

Forleden læste jeg en artikel, som omhandlede –  hvorfor dine medarbejdere forlader dig som leder og hvad du skulle gøre for at det ikke skete, med ti “simple” løsninger på problemet.
Løsningsforslagene var egentligt ikke forkerte (set med min erfaring), men udfordringen var at de blev beskrevet, så det sandsynligvis kun bliver ved tanken “ja det ved jeg også godt, nu skal jeg også få taget mig sammen og få det gjort” hos de fleste ledere som læste den.

 

Hvis du er en af dem, hvad har du så gjort forkert, for det virker jo simpelt når du læser det?

Ingen har nogensinde lært at stå på ski ved at læse en artikel eller bog om skiløb!
Det første, der er nødvendigt, er fysisk træning og dernæst gerne en underviser, som kan vise os hvordan de enkelte faser af løbet, skal indlæres/trænes. Den bedste underviser, forstår at opdele træningen i små delelementer, som vil give det rigtige resultat til slut.

Det vigtigt at gøre tingene enkle, så det er muligt at træne det i travl hverdag som leder

Det betyder f.eks. “vis dine medarbejdere opmærksomhed ved at sige godmorgen” ikke bare ved at gå rundt og sige godmorgen. Din mentale og følelsesmæssige tilstand, når du gør det, kan ændre adfærden fra at blive opfattet, som værende falsk til ægte, hvilket er forskellen på fiasko og succes.

God projektledelse opdeler et projekt i “milestones”, hvilket også skal gøres med indlæring af ændret adfærd, også selvom det på overfladen ser ud som en enkel opgave.
Det at kunne ændre sin adfærd så en “godmorgen runde” virker ægte, kræver mere en bare træning i at huske at gøre det.

At finde frem til den ægte interesse for de mennesker du hilser på gennem din ”Godmorgen runde”, kræver mange gange et forarbejde omkring din egen motivation, for at gøre det du gør.

Det er essentielt at du ikke gør det for egen vinding skyld, for det vil blive opfanget af dine medarbejdere og smitte af på din adfærd – værdien af din runde vil være tæt på nul, hvis det ikke vil være negativt.

Fra tanke til eksekvering

Mange af de ting, som du går og overvejer, du bør gøre mere eller bedre, kræver mere end bare en beslutning. Det kræver også træning, og tit hjælp, hvis du ønsker resultatet skal være godt og vedvarende. Det skal ende med at være som at cykle – det er ikke noget du skal tænke over, du gør det bare.

Forandring kræver ledelse, ledelse kræver menneskeindsigt, menneskeindsigt kræver selvindsigt, selvindsigt kræver selverkendelse, selverkendelse kræver MOD!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.